Klik på ikonet for at downloade dette dokument i udskriftvenlig udgave. (kræver Adobe Acrobat Reader)

Selvledelse og sociale færdigheder - arbejdsliv i balance FAQ
(Ofte stillede spørgsmål)

Hvis du har problemer med "Selvledelse og sociale færdigheder - arbejdsliv i balance", så kan du med fordel gennemgå denne liste, som vil opsummere, om du har de rigtige ting installeret på dit system, og om du er køreklar. Følgende spørgsmål stilles ofte til vores support-afdeling (klik på spørgsmålet, for at se svaret).

Hvorfor kan jeg overhovedet ikke se noget, når jeg logger på?
Hvorfor kan jeg ikke se øvelsesdokumenterne, når jeg klikker på dokument-ikonet?
Hvorfor kan jeg ikke logge på?
Hvorfor kan jeg se animationerne, men ikke høre noget?


Hvorfor kan jeg ikke se noget overhovedet, når jeg logger på?
Har du Macromedia Flash installeret?

"Selvledelse og sociale færdigheder - arbejdsliv i balance" anvender næsten 100% Flash, som er et medie, der muliggør både animation og lyd, men stadig er hurtigt at hente ned fra Internettet. Flash bør fungere helt automatisk og hvis du ikke har det installeret, vil du blive spurgt vha. dialogboksen som ses til højre, så snart du bevæger dig ind i "Selvledelse og sociale færdigheder - arbejdsliv i balance" (se figur 1). Du skal blot klikke "ja" (eller evt. "yes"), så sker resten automatisk.

Hvis du alligevel er i tvivl, om du har Flash installeret, så besøg denne hjemmeside: http://www.macromedia.com/shockwave/welcome (åbner i et nyt vindue). Hvis du ikke har Flash installeret (se figur 2), vil hjemmesiden automatisk starte installationen. Når Flash-afspilleren er installeret vil du se en lille animation (se figur 3). Hvis dette mod forventning ikke virker, så gå til afsnittet om lyd, hvor du kan læse om, hvorledes Flash af- og geninstalleres.


Figur 1: Sådan ser den automatiske installation af Flash-afspilleren ud.

Figur 2: Sådan ser det ud, hvis du mangler Flash-afspilleren i din browser.

Figur 3: Denne animation viser dig, at Flash-afspilleren fungerer.

Hvorfor kan jeg ikke se øvelsesdokumenterne, når jeg klikker på dokument-ikonet?
Har du Adobe Acrobat installeret?
"Selvledelse og sociale færdigheder - arbejdsliv i balance" anvender dokumenter i PDF-formatet. Dette er en dokumenttype, der kan vises éns på alle computere, og som garanterer flotte udskrifter. Samtidig fylder det meget lidt, hvilket igen betyder, at de er hurtige at hente ned fra Internettet. Hvis du klikker på et øvelsesark, og der ikke sker noget i det vindue, der dukker op, så har du formentlig ikke Acrobat Reader installeret. Du kan downloade det gratis på denne side:
http://www.adobe.dk/products/acrobat/readstep2.html (åbner i et nyt vindue, se figur 4).


Figur 4: På Adobes hjemmeside vælger du sprog og dit styresystem. (f.eks. Windows XP eller MacO/S (hvis du er i tvivl, så se figur 5 og 6)), og om du er tilsluttet Internettet med bredbånd (også kaldet ADSL) eller opkaldsforbindelse.

Figur 5: For at finde ud af, hvilket styresystem, din computer benytter, skal du højreklikke på "Denne computer" og vælge "Egenskaber" (eller evt. "Properties"). Se figur 6.

Figur 6: Her kan du se, hvilket styresystem din computer benytter sig af, i dette tilfælde Windows XP Professional.

Hvorfor kan jeg ikke logge på?
Har du CAPS LOCK aktiveret?
CAPS LOCK (se figur 7) vil sige, at din computer er sat til at skrive udelukkende store bogstaver. Password-feltet ser forskel på store og små bogstaver, så CAPS LOCK skal være slået fra, når du taster dit password.

Er du sikker på, at du skriver det rigtige password og brugernummer?
Passwordet hænger sammen med dit brugernummer, så hvis én af disse er forkerte, så vil de ikke passe sammen, og systemet vil afvise dig.

Hvis fejlen ikke er fundet, efter du har checket ovennævnte, så prøv at klikke på knappen "Send password" (se figur 8). Dette vil medføre, at passwordet fremsendes til den e-mail-adresse, der er associeret med brugernummeret, der står i "UserID"-feltet.

Hvis du stadig ikke har fået løst problemet, så kontakt Progressors support på telefon 70 20 50 40 eller ved at sende en e-mail til support@progressor.dk. Vores support-afdeling er åben alle hverdage fra 10:00 - 16:00.


Figur 7: CAPS-LOCK tasten, der får dit tastatur til udelukkende at skrive store bogstaver.

Figur 8: "Send password" vil afsende det korrekte password til den e-mailadresse, som er tilknyttet det indtastede UserID.

Hvorfor kan jeg se animationerne, men ikke høre noget?
Har du tændt for dine højttalere?
Check venligst, om der er tændt for dine højttalere og om disse er forbundet rigtigt med din computer (se figur 9 og 10).

Får du lyd fra andre Windows-programmer? Kommer der f.eks. en lyd, når Windows starter op?
Hvis du ikke er sikker, kan du teste din lyd på følgende måde.

- Hvis du ser et lille højttaler-ikon nederst til højre på din skærm ved siden af uret (se figur 11), så dobbeltklik på det. Nu åbnes lydstyrke-programmet.
- Hvis du ikke ser højttaler-ikonet, så gå ind i Windows "Start"-menu og vælg "Kør" (se figur 12 og 13). I det nye vindue skal du skrive "sndvol32" (se figur 14) og klikke på "OK". Nu åbnes lydstyrke-programmet (se figur 15).

Prøv at klikke på knappen på lydstyrke-måleren længst til venstre (se figur 15). Der bør kunne høres en lyd. Hvis der ikke kommer en lyd, så er det formentlig dine generelle lydindstillinger, den er gal med. Hvis der kommer en lyd, når du klikker på knappen, så er Flash formentlig fejlinstalleret på din maskine (se næste afsnit).


Figur 9: De fleste højttalere har en lampe, som lyser, hvis den er tændt. Sørg for at din højttaler er tændt, og at der er skruet ca. 50% op for dine højttalere.

Figur 10: Moderne højttalerkabler ender alle sammen i et lysegrønt stik, som skal i den lysegrønne bøsning bag på din computer. Hvis indgangene på dit lydkort ikke har denne farve, så kig efter symbolet, som ses på billedet lige over bøsningen.


Figur 11: Højttaler-ikonet nederst til højre på din skærm. Dobbelt-klik på denne for at se lydstyrke-programmet (se figur 11).


Figur 12: Hvis din "Start"-menu tager sig ud som vist på denne figur, klik da på "Kør" (eller evt. "Run").


Figur 13: Hvis din "Start"-menu tager sig ud som vist på denne figur, klik da på "Kør" (eller evt. "Run").
 
Figur 14: I det nye vindue skriver du "sndvol32", hvorefter lydstyrke-programmet startes.
 
Figur 15: i lydstyrke-programmet kan du justere alle lydstyrker på dit system. Kontakten længst til venstre er altid den overordnede volumen, og når du klikker (og slipper igen) på denne, bør der kunne høres en lyd.

Geninstallation af flash-afspilleren
Du bør afinstallere Flash og dernæst geninstallere den. Dette gør du ved at besøge denne hjemmeside:
http://www.macromedia.com/shockwave/download/alternates/ (åbner i et nyt vindue)
Klik på "Flash Player Uninstaller". Kør denne fil. Nu afinstalleres din Flash-afspiller. Næste gang du logger på "Selvledelse og sociale færdigheder - arbejdsliv i balance", vil du blive spurgt, om du vil installere Macromedia Flash Player (hvis ikke, så se punktet om Flash-afspilleren). Dette svarer du naturligvis ja til, hvorefter Flash geninstalleres. Hvis du stadig ikke hører lyd men kan se animationerne, når du bruger "Selvledelse og sociale færdigheder - arbejdsliv i balance", så ligger lydproblemet formentlig ikke i Flash/"Selvledelse og sociale færdigheder - arbejdsliv i balance", og du bør kontakte din IT-afdeling.